Varde møder Marstal/Rise i DBU Pokalen

Der har i dag været lodtrækning til 1. runde i DBU Pokalen. Den øst/vest opdelte lodtrækning resulterede i, at Varde skal op imod Marstal/Rise. Kampen afvikles 9. eller 10. August på Sydbank Stadion.

Marstal/Rise har kvalificeret sig til 1. runde i DBU Pokalen via 2 sejre i de indledende runder under DBU Fyn. I 3. runde blev serie 2 klubben SUB Ullerslev besejret med 6-0, mens det i 4. runde blev til en sejr på 6-4 over serie 1 klubben Glamsbjerg IF.

Cheftræner Søren Pallesen glæder sig over, at kampen skal spilles på Sydbank Stadion og ikke en onsdag aften i Marstal. “Vi starter turneringen weekenden før, så en 12 timers tur tirsdag/onsdag til Ærø efterfulgt af turneringskamp i weekenden var ikke ligefrem et ønskescenarie. Med hjemmebane bør vi have gode muligheder for at kvalificere os til 2. runde, selv om øboerne gav os kamp til stregen i forårspremieren på Sydbank Stadion.

 

23. Juni 2016 af Ejgil Gammelgaard