Varde mistede sejren i tillægstiden

Dybt inde i tillægstiden udlignede Boldklubben Marienlyst til 2-2, og dermed gled en fortjent sejr og 2 dyrebare points Varde spillerne af hænde efter en særdeles godkendt indsats.

Rasmus “mc” Christiansen gled ind i startelleveren på den centrale midtbane i stedet for Mikkel Rohde, mens Nikolaj Andreasen var tilbage på sin vante plads i centerforsvaret efter overstået karantæne.

Varde tog teten fra kampens start og havde et par gode muligheder inden Joachim Puggaard omsatte Viktors Skovbys stikning til føringsmålet til 1-0 efter 5 minutters spil.

I den efterfølgende var der målchancer til at afgøre kampen. Den største tilfaldt Nicolaj Forst efter en halv times spil, men desværre røg afslutningen fra kort afstand forbi mål.

Marienlyst var kun tæt på en enkelt gang de første 45 minutter, da bolden ramte tværpinden efter et hjørnespark.

Hjemmeholdet lagde bedst ud efter pausen og udlignede i det fjerde minut ved Louis Richard Larsen efter en flot kombination.

Efterhånden fik Varde spillerne dog godt fat i kampen i gang og efter godt et kvarters spil bragte Viktor Skovby på 2-1 efter et hjørnesparksindlæg.

Mod slutningen af kampen var indskiftede Jeppe Aarhus tæt på at lukke kampen med et hovedstød, som tog stolpen inden Jonas Panduro Skærlund på et meget tvivlsomt dømt frispark lige udenfor feltet udlignede til 2-2 i det femte minuts tillægstid.

Det var selvsagt en flok skuffede Varde spillere der forlod banen efter en godkendt indsats, hvor manginalerne og uheldige dommerkendelser var imod.

Efter weekendens resultater er Varde nu placeret i det brede midterfelt på en 5. plads med 17 points.

Holdets næste kamp er på lørdag, hvor holdet hjemme møder Odder.           

Matchfacts Marienlyst – Varde IF:

Resultat: 2-2 (0-1)

0-1 Joachim Puggaard (5.)

1-1 Louis Rischard Larsen (49.)

1-2 Viktor Skovby (63.)

2-2 Jonas Panduro Skærlund (90.+5)

Dommer: Hans Henrik Hoite Hansen

Varde: Sune Nissen – Søren Jelstrup (81. Peter Brix), Nikolaj Andreasen, Kristoffer Sørensen, Joachim Puggaard – Nicolai Forst (62. Lasse Holm), Jesper “mc” Christiansen, Niclas Holm, Viktor Skovby – Kenneth Kruse, Mikkel Blåholm (62. Jeppe Aarhus).

Ikke benyttet: Rasmus Bornhøft.

Advarsler Varde: Rasmus “mc” Christiansen (42.), Kenneth Kruse (90.+5) og Joachim Puggard (90.+5).

Advarsler Marienlyst: Andreas Kjerstad (79.).

 

Den 20. Oktober 2019 af Ejgil Gammelgaard