Med en 2-0 sejr på det hyggelige Spar Stige Arena tirsdag aften over Albani Serieklubben Søhus Stige kvalificerede Varde sig til 2. runde i DBU Pokalen, hvor til der er lodtrækning på fredag.

Selv om 2-0 ikke lyder overbevisende var der aldrig tvivl om kampens udfald, og sejren burde have været væsentlig større. Vardes målmand Andre Christiansen blev således kun testet en enkelt gang, da han med en god fodparede afværgede et godt forsøg fra hjemmeholdet i starten af 2. halvleg.

1. halvleg var generelt en sløv affære, hvor Varde slet ikke fik tempoet op på det normale 2. divisionsniveau. Man skulle da også helt hen til 5 minuter før halvleg, inden Esben Lauridsen på et langskud bragte Varde foran 1-0, hvilket også var halvlegsstillingen. Undervejs havde både Morten Smidt og Rasmus Harm hver en afslutning, som prellede af på overliggeren.

Varde holdet leverede en væsentlig bedre præstation efter pausen, og tilspillede sig et hav af chancer mod et meget defensivt orienteret hjemmeholdet. Målet til 2-0 faldt allerede efter godt 10 minutters spil, da Morten Eggert Nielsen flot headede Morten Smidts indlæg i nettet.

Hos Varde var der debut til Morten “Gaxe” Gregersen samt Lennart Borgvardt.

Matchfacts Søhus Stige Boldklub – Varde:        

Resultat: 0-2 (0-1)

0-1 Esben Lauridsen (40.)

0-2 Morten Eggert Nielsen (56.)

Dommer: Hans-Henrik Hoite Hnasen

Varde: Andre Christiansen – Kristian Skov, Jacob Riber, Rasmus Jessen og Jesper Svennesen – Rasmus Harm (56. Nicolai Lewandowski),  Kasper Køhlert, Morten Eggert Nielsen og Martin Thomsen (56. Lennart Borgvardt) – Esben Lauridsen (70. Morten “Gaxe” Gregersen) og Morten Smidt.

Ikke benyttet: Jonas Flindt Christensen

Advarsler: Kristian Skov (8.) og Rasmus Jessen (35.).

 

15. August 2012 af Ejgil Gammelgaard

 

Comments are closed.