Sportchef Casper Hartmann i den nye hjemmbanetrøje (foto Soffi Chanchira Larsen JV.dk)

Det var glade repræsentanter fra Varde IF Elite og Varde IF, der torsdag kunne præsentere klubbernes nye tøjsponsor og spillerdragter.
 
– Vi nu fået en super aftale med Hummel, siger Torben Storgaard fra Varde IF Elite og fortsætter, – Den nye aftale er ca. 30 procent bedre end klubbernes tidligere tøj aftale, – Og det er fedt, det tøj, vi får.

En af de ting, klubben vægtede, da de skule vælge blandt de otte henvendelser, de havde fået fra tøjmærker, var, at de gerne ville have en lokal forhandler, og valget faldt på Intersport i Kræmmergabe med indehaver Klaus Pedersen i spidsen.
 
Klaus Pedersen, der selv har klubrekorden med 433 førsteholdskampe for Varde IF, har været med til at forhandle aftalen på plads, lover hurtigt at få det nye tøj på hylderne. – Vi er klar i løbet af næste uge, siger han.
 
I forbindelse med offentliggørelsen af den nye sponsoraftale blev de nye spilledragter præsenteret.
 
Mens Varde IF Elite´s hjemmebanedragt fremover vil bestå af sorte trøjer, sorte bukser og sorte strømper, vil hovedforeningens hold stadig benytte de klassiske Varde-farver bestående af hvid trøje, sorte bukser og sorte trøjer.
 
På udebane vil både Varde IF Elite og Varde IF spille i røde trøjer.
 
 
 

Comments are closed.