Sportchef Casper Hartmann i den nye hjemmbanetrøje (foto Soffi Chanchira Larsen JV.dk)Efter 3-2 sejren i sidste weekend mod FC Sydvest i Løgumkloster mødte Varde lørdag i den næstsidste testkamp på bane 11 på Sydbank stadion Ringkøbings danmarksserie hold, som overvintrer på 2. pladsen i pulje 3. 

Kampen sluttede meget retfærdigt 1-1, hvor holdene havde hver deres halvleg. Varde var toneangivende i de første 45 minutter, og burde have scoret mere end det ene mål, som Morten Smidt kunne noteres for i det 11. minut efter et glimrende oplæg fra Steffen Andersen, som skar sig igennem på højrekanten. Dette gentog sig flere gange i første halvleg med Steffen Andersen i oplæggerens rolle, men Morten Smidt manglede den afgørende skarphed.

Efter pausen mistede Varde initiativet, og havde særdeles svært ved at få pasningsspillet til at flyde. Efter flere nærgående forsøg til Ringkøbing i begyndelsen af halvlegen, som en velspillende Tommy Ladefoged glimrende tog sig af, lykkedes det ganske fortjent gæsterne at udligne til 1-1 med 5 minutter igen, hvor Varde-forsvaret tog sig en lur. På en lang bold stod en Ringkøbing angriber helt fri, det lykkedes dog Tommy Ladefoged at parere i første omgang, men på riposten var han chanceløs.      

Bedste mand på hjemmeholdet var så ubetinget Steffen Andersen, der som hængende angriber for alvor fik vist, at han er godt på vej tilbage efter en skadesplaget efterår.

Sidste testkamp spilles søndag den 25. marts, hvor det suveræne tophold i 2. divison vest FC Fyn gæster Sydbank Stadion.       

Varde: Tommy Ladefoged – Casper Homann, Søren Nørgren (55. Jesper Svennesen), Rasmus Jessen, Steffen Silverbauer – Morten Eggert (65. Jacob Bähr),  Kasper Køhlert, Jesper Brinch, Esben Lauridsen (25. Rasmus Harm) – Steffen Andersen – Morten Smidt. 

 

 

              

 

Comments are closed.