Uafgjort i næstsidste testkamp

Efter 2-0 sejr sidste weekend over Hedensted fra DS pulje 4 gjaldt det i dag Viborg ligeledes fra DS pulje 4. Kampens resultat blev 1-1 efter en spillemæssig lige dyst.

Hjemmeholdet var bedst i det hurtige pasningsspil, mens gæsterne især var farlige i forbindelse med standardsituationer. Viborg kom da også foran 1-0 i begyndelsen af 2. halvleg netop på et hovedstød efter et hjørnespark, hvor opdækningen kiksede fælt.

Udligningen faldt midt i halvlegen da Lasse Holm fandt en udækket Rasmus “mc” Christiansen i feltet, og “mc” scorede sikkert.

Den sidste testkamp inden forårspremieren er på lørdag, hvor Agerbæk-Starup er modstanderen på kunstgræsbanen i Varde. Kampen fløjte si gang 12:15.

Varde: Sune Nissen – Nicolaj Andreasen (68. Simon Jelstrup), Kristoffer Sørensen, Joachim Puggaard (46. Bogi Høgnason) – Rasmus “mc” Christiansen, Mikkel Rohde, Jacob Andreasen, Lasse Holm – Mathias Backs (46. Nicolai Forst), Kenneth Lund (46.Oliver Østergaard), Niclas Holm.

 

10. Marts 2018 af Ejgil Gammelgaard