Træningsweekend med to testkampe

I forbindelse med træningsweekenden på Sydbank stadion har DS-truppen spillet to testkampe.

Lørdag var truppen en tur i Aarhus, hvor holdet mødte et stærkt DS-mandskab fra Aarhus Fremad. Efter en hård fysisk kamp, hvor Varde spillerne ikke helt nåede topniveauet blev det til en hjemmesejr på 1-0 på et selvmål i 2. halvleg.

I søndagens hjemmekamp var modstanderen JS mandskabet fra FC Sønderborg. Kampen blev vundet af hjemmeholdet med 7-1 efter 4-0 ved pausen, og der var flere klasser til forskel på de to hold. 

Målene før pausen blev scoret af Søren Jelstrup (18. og 42.), Kenneth Kruse (22.) samt Mathias Nielsen på straffespark (45.).     

Efter pausen blev det til 5-0 ved Kenneth Kruse på et nyt hovedstød (48.) inden gæsterne fik reduceret (50.). De to sidste mål blev scoret af Lasse Holm (58.) og Oliver Østergaard (75.).

Kristoffer Sørensen, Anders Egholm og Mikkel Knudsen blev sparet i søndagens kamp, og da truppen samtidig er ramt af en del skader – Mikkel Blåholm, Nicolaj Forst, Niclas Holm, Lasse T. Kristiansen og Frederik Warming var alle ude med skader – spillede Jesper Møller Christiansen fra U19 holdet hele kampen på den centrale midtbane. 

Næste testkamp, som er holdets 3. sidste, er på lørdag, hvor modstanderen er EfB´s U19 ligahold. Der er kampstart lørdag den 2/3 kl. 16.20 på Sydbank Stadion.

 

Den 24. februar 2019 af Ejgil Gammelgaard