Sejr over Esbjerg IF 92

Det blev til en beskeden 1-0 sejr over Esbjerg IF 92 fredag aften. Kampens eneste mål blev scoret af Morten Smidt et kvarter inde i 2. halvleg på straffespark.

Selv om 1-0 ikke lyder af meget var cheftræner Søren Pallesen dog ganske tilfreds med indsatsen. “Vi producerer rigtig mange chancer, men manglende skarphed kombineret med en dygtig keeper, holdt scoringen nede. I den anden ende havde Sune Nissen vel knap en redning, så indsatsen var godkendt”.

Mandag eftermiddag venter en betydelig større udfordring, når holdet møder EfB´s reservemandskab i den 6. testkamp. Kampen spilles på en rigtig græsbane ved Esbjerg Idrætspark med kampstart kl. 16.30.

 

5. Marts 2016 af Ejgil Gammelgaard