Pokalkampen mod Sønderjyske flyttet til Sydbank Park i Haderslev

Varde IF Elite har valgt at overdrage hjemmebanefordelen til Sønderjyske i forbindelse med ottendelsfinalen i DBU pokalen.

Kampen, som  oprindeligt var fastlagt til at skulle spilles tirsdag den 2. december kl. 13.00 på Sydbank stadion afvikles nu i stedet mandag den 1. december kl. 19.00 på Sydbank Park i Haderslev.

“Vi overvejede at flytte kampen til kunstgræsbanen ved Sydbank Stadion, men grundet ekstraordinære omkostninger ved denne flytning sam det lidet attraktive spilletidspunkt kl. 13.00, blev vi enige med Sønderjyske om at afvikle kampen i Haderslev som en aftenkamp” forklarer formand Henrik Jessen.

Normalt afvikles ottendedelsfinalerne i slutningen af oktober måned, men i dette års udgave af turneringen er kampene placeret i begyndelsen af december. “Det gør det unægteligt lidt vanskeligere for en amatørklub i 2. division, hvis sidste turneringsrunde blev spillet midt i november, og hvor opvisningsbanen er uden varme og lys”, slutter formanden.

 

26. November 2014 af Ejgil Gammelgaard