Optakt Viby IF – Varde IF Elite

Med Vardes nederlag til Lyseng og Vibys sejr over Hjørring i sæsonpremieren er der lagt op til et vaskeægte topopgør, når rækkens nr. 1 og 2 tørner sammen lørdag eftermiddag kl. 13.00 i Viby Idrætspark.

Inden weekendens runde er der 3 hold i spidsen af rækken alle med 26 points – Viby, Varde og Lindhom – mens Kjellerup følger lige efter med 24 points. Med sejren over Varde i forårspremeieren har Lyseng ligeledes meldt sig ind i oprykningskampen, hvor holdet er placeret på 5. pladsen med 22 points. Varde har således sat sig selv under pres forud for kampen mod Viby, som meget gerne skulle udmøntre sig i 3 points på kontoen.       

Efterårets kamp på Sydbank Stadion endte 1-1, hvor Søren Pallesen bragte balance i regnskabet på et straffespark, efter at Varde var reduceret til 10 mand, som følge af udvisning af Rasmus Jessen.  

Trænerstaben har udtaget samme trup som til premierekampen: Sune Nissen, Søren Nørgreen, Kristoffer Sørensen, Niklas Fyhn, Esben Lauridsen, Mikkel Knudsen, Steffen Andersen, Jesper Svennesen, Tobias Jeremiassen, Simon Matras, Martin Thomsen, Søren Pallesen, Rasmus Harm og Kasper Køhlert.   

 

4. April 2014 Ejgil Gammelgaard