Optakt Varde – OKS

Vardes DS-hold møder i dag OKS – Odense Kammeraternes Sportsklub. Der er kampstart kl. 15.00 på Sydbank Stadion, men desværre stadig uden adgang for tilskuere.

Kampen kan dog live streames på følgende link:  https://www.facebook.com/VIFHerreFodbold.

Tilsvarende Varde har OKS fået en glimrende start på foråret. Gæsterne har hentet 7 points i 3 kampe og er før dagens kamp placeret på 4. pladsen i rækken med 19 points for 13 kampe. Holdet indledte med en udesejr på 4-1 over HfS, herefter blev det 2-2 hjemme mod topholdet Hedensted og i onsdags vandt man lokalopgøret mod TPI med 2-1. På holdet er rækkens topscorer med 11 mål – Alexander Mose-Johansen.

For Varde gælder det om at fortsætte de flotte takter fra de to første kampe. Til kampen mod OKS må holdet dog undvære Nikolaj Andreasen, som er i karantæne efter sin advarsel mod Odder. Ind i truppen glider i stedet Niclas Holm, mens Peter Brix erstattes med Mads Bonnen.

Følgende trup er således udtaget: Lasse T. Kristiansen, Mads Bonnen, Kristoffer Sørensen, Viktor Skovby, Søren Jelstrup, Peter Andersen, Kasper Køhlert, Mikkel Blåholm, Mikkel Rohde, Jonas Alsted, Niclas Holm, Jesper “mc” Christiansen, Andreas Blåholm, Nicolaj Forst, Lasse Holm, Bogi Høgnason Eriksen samt Rasmus Bornhøft.

 

Den 17. April 2021 af Ejgil Gammelgaard