Optakt Varde IF Elite – Odder IGF

I sæsonens tredje hjemmekamp møder Varde lørdag kl. 15.00 Odder IGF på Sydbank Stadion.

Gæsterne fra Odder debuterede i divisionsrækkerne i sidste sæson, hvor det lykkedes holdet at klare frisag med en 11. plads, og det er således første gang de to hold tørner sammen i en divisionskamp.

Odder fik en glimrende start på indeværende sæson, da holdet indledte med en 2-0 sejr over nedrykkerne fra Marienlyst og i næste runde slog FC Svendborg 3-1 på Høje Bøge Stadion. De seneste 3 kampe er dog endt med nederlag, hvor holdet ikke har formået at score et eneste mål. Først blev det til nederlag på 1-0 til Middelfart, derefter fik holdet en lussing af Kolding IF, som vandt med 5-0 og i sidste weekend tabte holdet med 1-0 til bundholdet FC Sydvest 05 Tønder. Det betyder, at holdet er placeret på 11. pladsen i tabellen.

For gæsternes målmand Tommy Ladefoged bliver det til et gensyn med Sydbank Stadion. Tommy Ladefoged vogtede målet for Varde i sæsonen 2011/12, hvor det overraskende blev til en 3. plads i rækken. ”Det bliver selvfølgelig en sjov og vildt motiverende oplevelse at spille mod tidligere holdkammerater og gode venner hjemmefra. Der har været nogen udskiftning på holdet, siden jeg stoppede, men den gennemgående stamme på holdet udgøres af de samme spillere, som jeg spillede med” lyder det fra keeperen. Der har også været udskiftninger på trænersiden, men jeg kender dog den nye træner, Søren Pallesen hjemmefra og har et fint forhold til ham”.

Selv om holdet har tabt de seneste 3 kampe er Ladefoged dog optimist forud for kampen: ”Jeg har en klar tro på holdets muligheder og evner til at skaffe point i Varde. De første runder har vist, at vi kan tage points og tabe points mod alle hold. Vi styrer det selv, og rammer vi dagen, så ved jeg, at vi er et hold, som ikke ret mange har lyst til at lege med”. ”Jeg har en klar tro på holdets muligheder og evner til at skaffe point i Varde. De første runder har vist, at vi kan tage point og tabe point mod alle hold. Vi styrer det selv, og rammer vi dagen, så ved jeg, at vi er et hold, som ikke ret mange har lyst til at lege med,” siger målmanden.

Hjemmeholdet skal forsøge at følge op på succesen fra de seneste 4 kampe, som har resulteret i, at holdet indtager en delt førsteplads i rækken med 10 points. Ikke mindst 3-1 sejren i sidste weekend mod rækkens duks FC Jammerbugt var særdeles imponerende, da holdet måtte stille op uden 5 stamspillere.

Odder holdet er dog en helt anden type modstander. Et fysisk stærkt mandskab, som kommer med masser af energi i duelspillet. Lad os håbe at trænerteamet har fået lagt den rigtige gameplan, således at der bliver  lukket ned for gæsternes fysik.

Hos hjemmeholdet er Sune Nissen, Esben Lauridsen og Jesper Svennesen igen til rådighed, mens gæsterne må undvære Nick Drachmann og Nikolaj Nielsen, som begge blev udvist i sidste weekends kamp.

Vardes trup til kampen: Jørgen Simon Jørgensen, Jes Tychsen, Søren Nørgreen, Niklas Fyhn, Rasmus Harm, Mikkel Knudsen, Jesper Svennesen, Esben Lauridsen, Emil Rindom Hansen, Haile Goitom, Søren Pallesen, Kasper Køhlert, Thomas Witt, Nicolaj Andreasen og Sune Nissen.

 

12. September 2014 af Ejgil Gammelgaard