Vardes DS-hold møder lørdag kl. 16.45 Aabyhøj på Sydbank Stadion.

Gæsterne fra Aarhus er nyoprykkere og har indtil videre haft det svært pointsmæssigt. Holdet er da også før lørdagens kamp placeret under stregen med 7 points, og de seneste to kampe er tabt med 5-1 til henholdsvis Lindholm og Hjørring IF. Aarhusianernes træner Jesper Lose var ifølge Ligabold da også langt fra tilfreds med holdets indsats i den seneste hjemmekamp mod Hjørring IF, hvor flere af de bærende spillere underpræsterede samtidig med at holdet blev ramt af en udvisning i 1. halvleg. Jesper Lose er dog ikke i tvivl om, at holdet vil rejse sig og komme stærkt tilbage.

Til kampen har gæsterne to man i karantæne, nemlig Lasse Bak Nielsen og Alexander Aharonian.

Hjemmeholdet skal forsøge at ride videre på den opadgående formkurve, hvor holdet nu er ubesejret i de sidste 6 kampe og placeret på 8. pladsen med 10 points. Udfordringen i lørdagens kamp bliver at håndtere favoritrollen og undgå at undervurdere aarhusianerne, som uden tvivl vil kæmpe som et såret dyr, efter to store nederlag i træk.

Et kik på tabellen indikerer da også klart, at det er en kamp som meget gerne skulle resultere i 3 points, således at afstanden til de øverst placerede oprykningsberettigede hold bliver mindsket.

Hos Varde er Thomas Warmer og Rasmus Svennesen tilbage i truppen, mens Simon Matras og Morten Gregersen tager en tørn for Serie 1 holdet. Truppen har følgende udseende: Brian Heller, Jeppe Carstensen, Søren Nørgren, Kristoffer Sørensen, Niklas Fyhn, Steffen Andersen, Martin Thomsen, Jesper Svennesen, Tobias Jeremiassen, Lennart Borgvardt, Søren Pallesen, Thomas Warmer, Rasmus Harm og Rasmus Svennesen.         

 

27. September 2013 af Ejgil Gammelgaard

 

Comments are closed.