Optakt Tuse IF – Varde IF Elite

Kristoffer Sørensen 2015
Kaptajnen er tilbage til dagens kamp

Varde skal i dag forsøge at revanchere sig for det ærgerlige nederlag sidste weekend til B1909, når holdet ude møder Tuse IF med kampstart kl. 15.00.

Sjællænderne er efter 3 nederlag på stribe placeret næstsidst i rækken, men typisk for holdet er der tale om tætte kampe, som oftest tabes med et enkelt mål. Det var også tilfældet i efterårets kamp på Sydbank Stadion, hvor hjemmeholdet sejrede med 2-1, men var under pres til sidst i kampen. efter Tuse reducering 4 minutter før tid.  Der er således tale om en modstander, der aldrig slår op i banen, men kæmper til sidste sekund.

Hos Varde er kaptajnen Kristoffer Sørensen tilbage efter at have måttet sidde over sidste weekend på grund af flængen over øjet han pådrog sig i kampen mod Oure. Derimod er Lasse Holm ude, efter den ankelskade han pådrog i sidste weekend.

Vardes trup: Sune Nissen, Mads Falk Knudsen, Kristoffer Sørensen, Thomas Kirkegaard Jensen, Mikkel Knudsen, Steffen Andersen, Mathias Backs, Morten Smidt, Daniel Eugster, Niclas Holm, Daniel Kristiansen, Dogan Özcelik, Nicolaj Andreasen og Joachim Puggard.

 

30. April 2016 af Ejgil Gammelgaard