Optakt Otterup B&IK vs Varde IF

Der er lagt op til et særdeles spændende opgør på Nordfyns Bank Arena i Otterup i morgen, når nr. 2 og 3 i puljen tørner sammen med kampstart kl. 13.00. Det er samtidig de to mest scorende hold i puljen der mødes, så der venter helt sikkert publikum en særdeles underholdende kamp.

Otterup har fået en glimrende start på sæsonen, og ligger før denne spillerunde nr. 3 med 1 point efter Varde på 2. pladsen. I sidste weekend imponerede holdet ved at spille 2-2 ude mod oprykningsfavoritterne fra SfB-Oure FA, som var i front med 2-0 indtil de sidste 5 minutter, hvor Otterup slog til to gange.

Varde holdet vandt i sidste weekend en overbevisende sejr på 4-0 over oprykkerne fra OKS, men der er ingen tvivl om, at hvor sjuskefejlene ikke blev straffet i sidste weekend skal der leveres en mere overbevisende indsats i morgen, såfremt alle 3 points skal med hjem til det sydvestjyske.

Bortset fra at Jesper “mc” Christiansen og Niclas Holm erstatter henholdsvis Jeppe Aarhus og Peter Brix stiller Varde med en uændret trup fra sidste weekend , som har følgende sammensætning:

Sune Nissen, Rasmus Bornhøft, Kristoffer Sørensen, Søren Jelstrup, Kenneth Kruse, Mikkel Blåholm, Mikkel Rohde, Mikkel Fischer, Niclas Holm, Simon Jelstrup, Jesper “mc” Christiansen, Nicolai Forst Jensen, Nikolaj andreasen, Joachim Puggaard og Viktor Skovby.

 

Den 20. September 2019 af Ejgil Gammelgaard