Optakt Odder – Varde

Vardes DS-hold møder i denne weekend for tredje kamp i træk en nedrykker nemlig Odder. Kampen afvikles fredag aften med kampstart kl. 18.45 på Spektrum i Odder.  

Odder har haft en forholdsvis svær start på sæsonen efter nedrykningen og står med kun et enkelt point efter de første 3 runder. I første runde spillede holdet 2-2 ude mod Otterup, herefter blev det til et 0-1 nederlag hjemme til Hedensted, mens i sidste weekend blev til et nederlag på 2-1 til SfB-Oure på Høje Bøge Stadion.

Som optakt til fredagens kamp og for at få hele truppen rigtig i gang spillede Varde tirsdag aften en træningskamp mod EfB´s reservehold. Esbjergenserne vandt den lige kamp kamp med 2-0 efter 0-0 ved pausen.

Sportschef Claus Holm har følgende kommentarer til kampen: “At vi kunne matche EfB´s reservehold med 7-8 spillere fra superligatruppen gør os stolte, men med keeper Mads Kikkenborgs flotte redninger og gejst tabte vi til sidst på et klart off-side mål”.

“Når kampens bedste spiller skal findes mellem Mads Kikkenborg og vor egen Mikkel Rohde har vi en stor del af æren for den velspillede kamp på Sydbank Stadion, der blev overværet af ca. 250 tilskuere. EfB tilkendegav stor ros for vore faciliteter og selve kampbanen, selv om vandingsanlægget ikke blev taget i brug før kampen og i pausen”, sluttede sportschefen.

Cheftræner Søren Pallesen venter en meget lige kamp i Odder fredag aften: “Der er næppe tvivl om, at hjememholdet er under et vist pres for at hente den første sejr, hvilket kan vise sig at være vores fordel. Jeg forventer ikke mange mål i kampen, men kan vi finde det samme energiniveau som i de seneste to turneringskampe tror jeg på en smal sejr”, lyder det fra cheftræneren, som glædede sig over, at bl.a. Nicolaj Forst fik nogle meter i benene i tirsdagens træningskamp.

 

Den 22. August 2019 af Ejgil Gammelgaard