Optakt Kolding Boldklub vs Varde IF

Der venter Vardes DS-hold en ny fredagskamp, når holdet i morgen aften kl. 17.50 møder Kolding Boldklun på Mosevej i Kolding.

Koldingenserne har fået en pointsmæssig lidt lunken start på sæsonen, hvor de først 5 kampe kun har kastet 6 points af sig. Efter sejr i sæsonpremieren mod TPI blev det til 3 uafgjorte kampe i træk inden det i sidste spillerunde blev til et nederlag på 2-0 til SfB-Oure FA.

De to hold har mødt hinanden masser af gange de seneste år og har stor kendskab til hinanden. Sidste gang de to hold tørnede sammen vandt Kolding B med hele 5-2 på Sydbank Stadion, hvor Varde spillerne ikke havde overundet skuffelsen fra nederlaget til Næsby weekenden før.

Normalt er de indbyrdes kampe meget tætte, hvor energi og dagsform som regel er udslagsgivende.

“Kan vi finde de samme takter frem som i sidste weekend så tror vi nupper sejren”, lyder det fra cheftræner Søren Pallesen, som har samme trup til rådighed suppleret med Lasse Holm og Søren Jelstrup.

Vardes trup: Lasse T. Kristiansen, Mikkel Knudsen, Kristoffer Sørensen, Peter Brix, Søren Jelstrup, Lasse Holm, Mikkel Blåholm, Kenneth Kruse, Simon Jelstrup, Niclas Holm, Joachim Puggaard, Nikolaj Andreasen, Jesper “mc” Christiansen, Nicolaj Forst Jensen, Viktor Skovby og Sune Nissen.

 

Den 5. September 2019 af Ejgil Gammelgaard