Optakt Hjørring IF – Varde IF Elite

Vardes DS-hold møder i forårssæsonens sidste udekamp Hjørring IF, som er Vendsyssel FF´s reservehold. Kampen fløjtes op kl. 16.00 på Hjørring IF´s anlæg.

For begge holds vedkommende gælder det, at kampens resultat ingen indflydelse har på hverken oprykning eller nedrykning. Varde sikrede sig som bekendt oprykningen til 2. division i sidste weekend, mend oprykkerne fra Hjørring IF forlængst har sikret sig en ny sæson i danmarksserien. Holdet ligger inden kampen placeret på en flot 6. plads med 35 points, og er samtidig det mest scorende hold i rækken med 57 mål. Heraf har topscorer Lasse Strandberg scoret de 16.

“Selv om oprykningen er i hus er det målsætningen at slutte som nr. 1 i rækken, og vi går derfor ubetinget efter alle points i Hjørring”, lyder det fra cheftræneren forud for opgøret. “Dog har jeg valgt at indlemme en enkelt U19 spiller i truppen – Simon Olesen – som hermed får muligheden for at snuse til seniorfodbold på DS niveau”.

Varde er fortsat uden de skadede Esben Lauridsen og Steffen Andersen, mens Søren Nørgreen har katantæne efter udvisningen sidste weekend.

Vardes trup: Sune Nissen, Jeppe Carstensen, Niklas Fyhn, Jesper Svennesen, Mikkel Knudsen, Thomas Warmer, Kasper Køhlert, Tobias Jeremiassen, Nicolai Andreasen, Søren Pallesen, Jesper Lund, Rasmus Harm og Simon Olesen.

 

6. Juni 2014 af Ejgil Gammelgaard