Optakt Hedensted IF – Varde IF

Der venter det karantæne- og skadesramte Varde hold en svær opgave når holdet på lørdag ude møder topholdet Hedensted. Der er kampstart kl. 13.30 på Hedensted Stadion.

Hjemmeholdet har endnu ikke tabt i denne sæson, hvor det foreløbig er blevet til 5 sejre og 4 uafgjorte kampe. Endvidere er holdet også klar til 3. runde i Sydbank Pokalen, hvor det i 2. runde blev til en sejr på 3-1 over Viborg.

Til kampen må Varde undvære anfører Kristoffer Sørensen, som er ude med én spilledags karantæne samt Mikkel Rohde og Nikolaj Andreasen, som ikke er blevet klar efter skader.

Vardes trup til kampen: Lasse T. Kristiansen, Nicolaj Forst, Søren Jelstrup, Mikkel Blåholm, Peter Andersen, Jonas Gejel Hansen, Niclas Holm, Lasse Holm, Mikkel Fischer, Jesper “mc” Christiansen, Viktor Skovby, Jeppe Aarhus, Simon Jelstrup og Joachim Puggaard.

 

Den 23. Oktober 2020 af Ejgil Gammelgaard