Optakt FC Sønderborg – Varde IF Elite

Med kampstart kl. 12.00 fløjtes der op til et regulært bundopgør, når FC Sønderborg og Varde tørner sammen på Alsie Express Park i Sønderborg.

Sønderjyderne er uden point og på sidstepladsen efter de første 3 kampe, mens Varde kom på tavlen i sidste weekend efter 1-1 mod Tarup-Paarup og er placeret på næstsidstepladsen.

Begge hold har således fået en skuffende start på den nye sæson, efter at det i sidste sæson blev til henholdsvis en 4.- og en 7. plads i danmarksserien pulje 2.

Der venter således en særdeles spændende dyst, hvor begge hold ultimativt vil gå efter den første sejr, og hvor Varde-holdet heldigvis fik tanket selvtillid i sidste weekend. Specielt i 2. halvleg viste holdet flotte takter og viste det bedste spil i efteråret.

Til kampen har trænerstaben udtaget følgende trup, hvor Mikkel Knudsen igen er til rådighed efter overstået ferie: Sune Nissen, Mads Falk Knudsen, Kristoffer Sørensen, Buster Kirchner, Lasse Holm, Niclas Holm, Nicolaj Andreasen, Joachim Puggaard, Morten Smidt, Simon Jelstrup, Mathias Backs, Rasmus M. Christiansen, Dogan Özcelik, Mikkel Knudsen og Chan Hnin Lian.

 

26. August 2016 af Ejgil Gammelgaard     

.