Optakt Esbjerg fB – Varde IF Elite

I efterårssæsonens sidste kamp fløjtes der op til lokalopgør mellem EfB og Varde. Der er kampstart kl. 14.00 på kunstgræsbanen i Esbjerg.

Varde er uden sejre i de sidste 4 kampe og der kræves en sejr i lørdagens kamp, såfremt holdet skal indlede foråret i den sjove ende af rækken.

I følge cheftræner Søren Pallesen vil udfaldet af kampen da også have stor betydning, når der skal evalueres på efterårssæsonen: “En sejr vil betyde, at efterårssæsonen er særdeles godkendt, uafgjort er ensbetydende med et lige netop godkendt efterår, mens et nederlag betyder, at efteråret ikke er godkendt, og at der skal kigges nedad i tabellen.

Den modsatte kamp i Varde endte målløs efter en kamp, som hjemmeholdet burde have vundet. Men karakteristik for en del af kampene i efteråret, har det knebet me dat omsætte overvægt i spillet til mål.

Til kampen må Varde undvære Mathias Backs, som fik en enkel spilledags karantæne efter udvisningen i sidste weekends opgør mod FC Sønderborg. I stedet er Mads Falk Knudsen indlemmet i truppen, som yderligere er suppleret med Gustav Vind og Lasse T. Kristiansen.

Vardes trup: Kristoffer Sørensen, Mikkel Knudsen, Lasse Holm, Morten Smidt, Gustav Vind, Daniel Eugster, Simon Jelstrup, Niclas Holm, Rasmus “MC” Christiansen, Morten Jepsen, Dogan Özcelik, Nicolaj Andreasen, Sune Nissen og Joachim Puggaard.

 

Den 4. November 2016 af Ejgil Gammelgaard