Optakt B1913 – Varde IF Elite

I Påskens spillerunde møder Varde i dag B1913, på hvis anlæg ved Odense Universitet kampen fløjtes op kl.13.00.

Årstalsklubben, som havde sin storhedstid tilbage i 1960´erne er foreløbig ikke kommet på pointtavlen i foråret. Den første kamp mod Oure blev udsat, mens det blev til et nederlag på 2-1 hjemme til Ringkøbing og i sidste weekend et 1-0 nederlag ude mod Kolding B. Som følge heraf er fynboerne dumpet et par pladser ned i tabellen, hvor holdene under stregen er rykket tæt på.

For Varde er det en kamp der skal vindes, såfremt holdet vil lege med i den sjove ende. Cheftræner Søren Pallesen går da også ubetinget efter alle 3 points, men forventer ikke at det bliver en nem opgave. “Fynboerne er et godt spillende mandskab, som er gode i boldomgangen. Det gælder derfor om at undgå at lave fejl i defensiven, og så kan vi forhåbentlig få puttet et par kasser ind i den anden ende. Det bliver næppe den store målfest, men en lige kamp med spænding til sidste fløjt”.

Hos Varde er Mathias Backs tilbage i truppen efter et par kampe på 2. holdetog han erstatter en skadet Thomas Kirkegaard Jensen. Ellers er truppen den samme som i sidste weekend:

Lasse T. Kristiansen, Simon Jelstrup, Jakob Eskildsen Hansen, Kristoffer Sørensen, Joachim Puggaard, Mikkel Knudsen, Daniel Kristiansen, Rasmus “mc” Christiansen, Niclas Holm, Nicolaj Andreasen, Benjamin Klaaby Hanen, Kenneth Lund, Mikkel Schultz, Mathias Backs.

 

15. April 2017 af Ejgil Gammelgaard