Optakt B1909 – Varde

DS holdet møder for tredje weekend i træk et Odense mandskab. Denne gang gælder det B1909 på udebane med kampstart lørdag kl. 15.00.

Årstalsklubben, som rykkede tilbage i danmarksserien sidste sommer er placeret på en flot 3. plads i tabellen med 2 points mere end Varde. Holdet indledte forårssæsonen med en 1-0 sejr over Aarhus Fremad, mens det sidste weekend blev til et nederlag til Tarup Paarup med de samme cifre.

For Varde gælder det om at fortsætte de flotte takter fra de første to kampe i sæsonen, hvor ikke mindst sejren sidste weekend på 8-1 over den anden fynske årstalsklub B1913 var outstanding.

I følge cheftræner Søren Pallesen er dog særdeles vigtigt, at spillerne er ydmyge overfor lørdagens opgave: “Vi skal møde et godt hold spillende hold, som har haft en flot sæson som oprykker. Men, såfremt vi fortsætter med at arbejde som et hold tror jeg på, at vi kan slå det tredje fynske hold i træk”.

Efterårets indbyrdes opgør på Sydbank Stadion endte med en sejr til fynboerne på 2-1.

Til kampen råder trænerstaben over samme trup som sidste weekend dog suppleret med Lasse T. Kristiansen og Simon Jelstrup.

Vardes trup: Sune Nissen, Joachim Puggaard, Kristoffer Sørensen, Nicolaj Andreasen, Lasse Holm, Mikkel Rohde, Jakob Andreasen, Nicolaj Forst, Niclas Holm, Kenneth Lund, Mathias Backs, Lasse T. Kristiansen, Simon Jelstrup, Oliver Østergaard, Mikkel Knudsen og Rasmus “mc” Christiansen.

 

Den 6. April 2018 af Ejgil Gammelgaard