Efter den overbevisende sejr i premierekampen mod Kolding B skal holdet fredag aften en tur til Odense, hvor B1909 tager imod med kampstart kl. 18.30.

B1909 og Varde var de to hold i DS pulje 3, der hentede flest points i forårets kampe, men hvor Varde med en enkelt undtagelse har bevaret truppen, er der sket store ændringer hos fynboerne. 6 spillere er væk, mens et tilsvarend antal er kommet. Blandt profilerne som er forsvundet er bl.a. Marc Gangia, som voldte Varde defensiven store problemer i forårets næstsidste kamp, hvor fynboerne vandt med hele 6-2 på Sydbank Stadion.

Fynboernes cheftræner Thomas Thorhøj har da også på forhånd meldt ud, at han forventer en svær opstart, men også ser store muligheder på sigt med de nye folk i truppen. Fynboerne tabte da også premierekampen mod Næsby med 3-0.

Vardes cheftræner ser frem et spændende opgør i Odense, og håber at holdet kan fortsætte de gode takter fra premierekampen.

I forhold til premierekampen er truppen suppleret med Søren Jelstrup, Bogi Høgnason Eriksen samt Mikkel Blåholm. Sidstnævnte er vendt retur til Varde efter nogle år i HTS.

 

Den 10. August 2018 af Ejgil Gammelgaard           

 

Comments are closed.