Optakt B 1909 – Varde IF Elite

Vardes DS-hold skal i dag en tur til Odense, hvor holdet møder traditionsklubben B 1909. Der er kampstart kl. 13.00 på B 1909´s anlæg på Gildestedvej.

Fynboerne var som bekendt en del af det kuldsejlede FC Fyn projekt, men er nu på vej frem igen. I sidste sæson opnåede holdet en 4. plads i DS pulje 2, men var længe med i oprykningskampen mod et andet Odense hold Dalum, som trak det længste strå til sidst.

I denne sæson er det foreløbig blevet til 6 points via to hjemmesejre over henholdsvis Tarup-Paarup og Taastrup FC. I sidste weekend tabte holdet ude med 3-1 til Greve.

Varde skal forsøge at hive sig op fra bundregionerne. Holdet spillede en flot kamp sidste weekend mod Oure, men tabte desværre kampen i slutfasen, hvor den kunne været tippet til begge sider. Cheftræner Søren Pallesen har da også genvalg til hele truppen, hvor Kasper Køhlert dog har meldt afbud. Han erstattes af Jesper Lund, som hermed sæsondebuterer.

Truppen har følgende sammensætning: Sune Nissen, Daniel Kristiansen, Steffen Andersen, Kristoffer Sørensen, Nicolaj Andreasen, Lasse Holm, Niclas Holm, Mathias Backs, Buster Kirchner, Daniel Eugster, Martin Smidt, Jesper Lund, Mikkel Knudsen og Søren Pallesen.

 

5. September 2015 af Ejgil Gammelgaard