Opstart i flot vejr
Vardes DS-hold indledte sæsonforberedelserne udendørs lørdag formiddag i glimrende vejr på kunstgræsbanen ved Sydbank Stadion.

Med undtagelse af Nicolaj Andreasen og Jesper Lund, som begge havde meldt afbud, var hele truppen fra efteråret på plads. Endvidere var to nye spillere fra EfB til stede. Den 20-årige angriber Dogan Özcelik, som tørnede ud for EfB´s JS mandskab i efteråret, samt U-19 spilleren Joachim Puggaard, der er defensivspiller.
Der trænes efterfølgende på kunstgræs efter følgende plan: Mandag kl. 19.00 – 21.00, tirsdag kl. 18.00 – 19.30 og torsdag 18.00 – 20.30.
Inden turneringspremieren på Sydbank Stadion den 28. Marts mod Marstal/Rise er foreløbig planlagt 6 testkampe:
Lørdag den 6. februar: Ringkøbing IF (hjemme)
Lørdag den 13. Februar: FC Sydvest 05 Tønder (ude)
Lørdag den 20. Februar: FC Sønderborg (ude)
Fredag den 4. Marts: Esbjerg IF 92 (hjemme)
Lørdag den 12. Marts: SGI (ude)
Lørdag den 19. Marts: Kolding B. (ude)
31. Januar af Ejgil Gammelgaard