Nyt nederlag til Varde

Lørdagens hjemmekamp endte med en fortjent sejr på 4-1 til Rishøj Boldklub efter 1-1 ved pausen.

Gustav Vind tilbage som høje back i forsvaret, hvor han remplacerede Daniel Kristiansen, der var rykket op på den centrale midtbane. I front spillede Mads Falk Knudsen, hvormed Buster Kirchner og Daniel Eugster var henvist til en bænkeplads.

De første 45 minutter var spillemæssigt en lige affære, næsten uden scoringsmuligheder, men hvor gæsterne dog virkede en anelse farligere end hjemmeholdet.

Den første mulighed store  opstod efter 36 minutters spil, hvor Steffen Andersen udnyttede en ripost fra gæsternes keeper. Fra kanten af feltet studsende Steff bolden i græsset, hvorfra den røg i nettet. Gæsterne svarede igen 5 minutter senere, da Mikkel Madsen headede et hjørnespark i nettet.

1-1 ved pausen var ganske passende, men spillet viste klart, at hjemmeholdet havde svært ved at spille sig frem til chancer.

I 2. halvleg satte gæsterne tingene på plads overfor et mere og mere modløst Varde-hold. Simon Backmann bragte Rishøj på 2-1 efter 57 minutters spil, hvor 3 forskellige Varde spillere tabte direkte dueller. Kort efter havde Matthias Backs en god mulighed for at bringe balance i regnskabet, men afslutningen i feltet løb ud i sandet. Resten af kampen forløb herefter fuldstændig på gæsternes præmisser.

Målet til 3-1 faldt efter 66 minutters spil, da en Varde spiller tabte bolden midt på egen banehalvdel og efterfølgende kunne Filip Bidstrup midt for mål sparke bolden i nettet. Ydmygelsen blev total 3 minutter før tid, da Filip Bistrup udnyttede endnu et boldtab fra en Varde forsvarer.

Savnet af de 3 erfarne spillere Kasper Køhlert, Jesper Lund og Morten Smidt viste sig endnu engang at være skæbnesvangert for det unge Varde mandskab. Kampen igennem blev der vundet alt for få dueller og 2. bolde, og spillet lignede til tider mere en U19 kamp end en seniorkamp. Der skal langt mere kynisme ind i duellerne, hvor indstillingen skal være, at modstanderen ikke må slippe fri, koste hvad det vil. Samtidigt gjorde forsvarsspillerne det heller ikke let for offensiven, da erobrede bolde konsekvent blev høvlet op i luftrummet, hvilket var ren guf for Rishøjs fysisk stærke og erfarne defensiv spillere.

Med nederlaget rykkede Varde holdet faretruende tæt på nedrykningsstregen, hvor kun en enkelt plads nu skiller.

Holdets næste opgave er på lørdag, hvor topholdet Roskilde KFUM tager imod på egen græs.

Matchfacts Varde IF Elite – Rishøj Boldklub:

Resultat 1-4 (1-1)

1-0 Steffen Andersen (36.)

1-1 Mikkel Madsen (43.)

1-2 Simon Backmann  (57.)

1-3 Filip Bidstrup (66.)

1-4 Filip Bidstrup (87.)

Dommer: Martin Outzen

Tilskuere: 115

Varde: Sune Nissen – Gustav Vind, Steffen Andersen, Kristoffer Sørensen, Nicolaj Andreasen – Mikkel Knudsen, Daniel Kristiansen – Lasse Holm (72. Emil Rindom Hansen), Niclas Holm, Matthias Backs (69. Buster Kirchner) – Mads Falk Knudsen (55. Daniel Eugster).

Advarsler Varde: Gustav Vind

Advarsler Rishøj: Zia Wihahi, Simon Christensen og Sadik Krdzic

 

17. Oktober 2015 af Ejgil Gammelgaard