Nederlag og remisløsning

Testkampene i denne weekend mod henholdsvis FC Sydvest 05 Tønder og EfB´s JS-hold endte med et nederlag på 4-1 til sønderjyderne, mens kampen mod EfB sluttede 3-3.

Lørdagens kamp i Løgumkloster bød på en lige 1. halvleg, som sluttede 1-1, hvor Morten Smidt scorede for Varde. I de sidste 45 minutter var det tydeligt, at sønderjyderne var 14 dage foran træningsmæssigt, og Varde holdet slap faktisk billigt med et nederlag på 4-1.

I søndagens kamp på kunstgræsbanen ved Sydbank Stadion lykkedes det et ungt reservespækket Varde-mandskab at klare uafgjort 3-3, efter føring på 3-2 til esbjergenserne ved pausen.

Efter en jævnbyrdig indledning på kampen bragte Joachim Puggaard Varde foran 1-0 efter godt et kvarters spil på et fremragende langskud. Dette mål vækkede for alvor gæsterne, som i løbet af det næste kvarter scorede 3 gange mod et Varde forsvar, der sejlede rundt. Inden pausen lykkedes det dog Morten Smidt at reducere for hjemmeholdet på hovedstød, efter et glimrende indlæg fra Thomas Kirkegaard.

I 2. halvleg fik Varde bedre styr på spillet, og med et lille kvarter igen af kampen kunne Joachim Puggaard med sit 2. mål i kampen udligne til slutresultatet 3-3. I slutfasen havde EfB et par store muligheder for at afgøre kampen til egen fordel, med det lykkedes U19 målmanden Frederik Svendsen at klare frisag.

Holdets næste testkamp er på lørdag, hvor holdet skal en tur til Sønderborg, hvor DS-kollegaerne fra FC Sønderborg tager imod.

Matchfacts Varde – EfB:

Resultat 3-3 (2-3)

1-0 Joachim Puggard (17.)

1-1 EfB (21.)

1-2 EfB (29.)

1-3 EfB (32.)

2-3 Morten Smidt (35.)

3-3 Joachim Puggard (77.)

Varde: Frederik Svendsen – Thomas Kirkegaard (62. Emil Broch), Peter Barfoed Brix, Nicolaj Andreasen, Jesper Thøgersen – Emil Rindom Hansen (60. Bogi Høgnason), Søren Pallesen, Mathias Backs (85. Emil Rindom Hansen), Joachim Puggaard (78. Daniel Eugster) – Morten Smidt, Daniel Eugster (70. Nicholai Frühstück).

 

14. Februar 2015 af Ejgil Gammelgaard