Vardes 2. divisionshold indledte fredag aften på hjemmebane rækken af testkampe forud for sæsonpræmieren med en kamp mod nyoprykkerne fra Middelfart.

Efter en god indsats af hjemmeholdet sluttede kampen med en 4-1 sejr til Varde-mandskabet efter at stillingen ved pausen var 3-0. Hjemmeholdets spillere virkede såvel fysisk stærkere som væsentlig hurtigere end fynboerne, som er i gang med at spille i nyt hold sammen efter en kraftig åreladning i sommerpausen.

Trænerstaben var da også yderst tilfreds med indsatsen og kunne glæde sig sig over lovende præstationer fra en række af de nytilkomne spillere.

Næste testkamp afvikles tirsdag den 24. juli kl. 19.00 ligeledes på hjemmebane, hvor EfB er modstanderen. 

Matchfacts Varde – Middelfart:

Resultat: 4-1 (3-0)

1-0 Morten smidt (3.)

2-0 Morten Eggert Nielsen (14.)

3-0 Kasper Køhlert (30.)

3-1 Ukendt (58.)

4-1 Esben Lauridsen (67.)

Vardes startopstilling: André – Kristian Skov, Jacob Rieber, Jesper Lund, Jesper Svennesen – Esben Lauridsen, Kasper Køhlert, Steffen Andersen, Rasmus Lindhart – Morten Eggert Nielsen og Morten Smidt.

Derudover var der spilletid til følgende: Martin Thomsen, Stephen Jørgensen, Nicolai Lewandowski og Christian Dam.

 

21.7.2012 af Ejgil Gammelgaard

 

 

Comments are closed.