Vardes 2. divisionshold vandt mandag aften en sikker sejr på 5-1 over nyoprykkerne fra Ringkøbing i den tredje og sidste testkamp. Pausestillingen var 2-0, på to scoringer indenfor det sidste minut af halvlegen. 

Ringkøbing fulgte godt med den første time af kampen, hvor der var tale om en lige affære med en del chancer i begge ender. Herefter viste Varde spillerne at man formmæssigt er væsentlig længere fremme end værterne, og den sidste halve time var det spil til ét mål. Selv om der i løbet af kampen blev foretaget hele 5 udskiftninger, bevarede holdet en god rytme kampen igennem.

Desværre slap Varde spillerne ikke fra kampen uden skader. Stephen Jørgensen måtte lade sig udskifte med en knæskade allerede efter en lille halv times spil, og er helt sikkert ude til lørdagens præmierekamp. Endvidere pådrog ligeledes Steffen Andersen og Morten Eggert Nielsen sig mindre skader og er begge tvivlsomme til lørdagens kamp.

Matchfacts Ringkøbing – Varde:

Resultat: 1-5 (0-2)

0-1 Rasmus Jessen (45.)

0-2 Kasper Køhlert (45.)

1-2 Rasmus rahte (58.)

1-3 Rasmus Jessen (66.)

1-4 Kasper Køhlert (73.)

1-5 Niklas Fyhn (77.)

Varde: Andre Christiansen – Kristian Skov, Jacob Rieber, Rasmus Jessen, Jesper Svennesen (77. Morten Gregersen) – Esben Lauridsen (46. Niklas Fyhn), Kasper Køhlert, Steffen Andersen (52. Rasmus Harm), Stephen Jørgensen (28. Rasmus Lindhardt) – Morten Eggert Nielsen (60. Martin Thomsen), Morten Smidt.    

 

31.07.2012 af Ejgil Gammelgaard

 

      

 

 

Comments are closed.