Onsdagens testmatch mod SGI fra JS-serien endte med en kneben sejr på 3-2 til Vardes DS-mandskab, efter en jævnbyrdig og ganske intens kamp.

Vardes trænerstab havde valgt at spare flere af de normale stamspillere, hvilket gav 3 spillere fra 2. holdstruppen mulighed for at vise sig frem. Jesper Hansen spillede hele kampen, og kvitterede med 2 mål, mens der i 2. halvleg var spilletid til såvel  Martin Jespersen som Mathias Ellegaard.

Gæsterne udviste størst vilje i starten af kampen, og bragte sig foran efter 25 minutters spil, hvor Sune Nissen kun halvklarede et skud fra distancen. Dette virkede som et wake up call for Varde spillerne, som satte sig på resten af halvlegen med et højere tempo. Jesper Hansen udlignede i det 38. minut efter et glimrende oplæg fra Esben Lauridsen, mens Thomas Warmer bragte hjemmeholdet på 2-1 lige inden pausen på et godt langskud.

2. halvleg blev generelt en mere rodet affære og det lykkedes gæsterne at udligne efter et lille kvarter, hvor Sune Nissen var uheldig med at servere en bold lige i fødderne på en SGI angriber, som havde nemt ved at kvittere. Sejrsmålet faldt efter 70 minutters spil, hvor Jesper Hansen scorede på et indlæg fra Niklas Fyhn. I slutminutterne brændte Esben Lauridsen en stor mulighed fot at cementere sejren.      

Varde: Sune Nissen – Niklas Fyhn, Kristoffer Sørensen, Nicolai Andreasen (71. Mathias Ellegaard), Jesper Svennesen – Jesper Hansen, Kasper Køhlert, Thomas Warmer, Martin Thomsen (64. Martin Jespersen) – Esben Lauridsen, Rasmus Harm (46. Jeppe Carstensen).

 

21.2.2014 af Ejgil Gammelgaard

 

Comments are closed.