Julehilsen

Snart rinder 2015 ud – både julen og nytåret står for døren.

Ledelsen i Varde IF Elite vil derfor gerne ønske alle i og omkring klubben en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

2015 har været et begivenhedsrigt år, hvor vi på det sportslige område har vi været igennem hele scenariet lige fra jubel til skuffelse. Divisionsholdet måtte desværre gå den tunge gang ned i DS-rækkerne, hvor efteråret har budt på langfartsture til Ærø, Roskilde og Greve. Efter en vanskelig start har det nye unge hold dog vist lovende takter, og med et halvt år mere på bagen til forårets kampe er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at holdet nok skal klare skærene i DS.

Der skal i den forbindelse lyde en stor tak for hjælpen og støtten til Varde IF Elite uanset om du er frivillig, træner, samarbejdspartner eller supporter.

Vi står foran et særdeles spændende forår 2016. Ledelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde til gavn og glæde for alle i og omkring fodbolden i Varde.

 

24. 12.2015 af Ejgil Gammelgaard