Ingen point med hjem fra Taastrup

Det afbudsramte Varde-hold ramte ikke dagen  i udekampen mod Taastrup FC. Hjemmeholdet vandt fortjent 1-0 på et mål godt 10 minutter før slutfløjt efter en chancefattig kamp, hvor Varde havde meget lidt at byde på offensivt.

I startelleveren var skadede Jesper Lund og Morten Smidt erstattet af Rasmus Falk Knudsen og Daniel Eugster i front, mens Daniel Kristiansen havde overtaget Kasper Køhlerts plads på den centrale midtbane, hvilket gav debut til unge Gustav Vind på højre back.

De første 45 minutter forløb stort set uden chancer til nogen af holdene, men sjællænderne havde et par store chancer i 2. halvleg, hvor kun godt spil af Sune Nissen holdt Varde inde i kampen, inden kampen eneste mål faldt efter 78 minutters spil, efter en fejl i Varde-defensiven.

Herefter forsøgte Varde at komme frem til en udligning , men reelle scoringsmuligheder lykkedes det ikke holdet at spille sig frem til.

Cheftræner Søren Pallesen var da også skuffet efter kampen: ” Der var manglende løbevillighed, tro på egne evner og manglende attitude”, lød det fra træneren. “Kampen viste tydeligt, at vi ikke har ret meget at byde på offensivt, når de rutinerede offensive kræfter væk, forhåbentlig er de alle klar til næste weekends hjemmekamp mod Greve. Defensiven spillede igen en god kamp, og ikke mindst debuterende Gustav Vind gjorde det rigtig godt som højre back gennem alle 90 minutter” lød det fra cheftræneren, som ser frem til en ny kamp på lørdag.

Matchfacts Taastrup FC – Varde IF Elite

Resultat 1-0 (1-0)

1-0 Ukendt (78.)

Dommer: Patrick S. Rasmussen

Varde: Sune Nissen – Gustav Vind, Steffen Andersen, Kristoffer Sørensen, Nicolaj Andreasen – Buster Kirchner, Mikkel Knudsen, Daniel Kristiansen, Emil Rindom Hansen – Daniel Eugster og Mads Falk Knudsen. I 2. halvleg var der også spilletid til Niclas Holm, Lasse Holm og Mathias Backs.

 

19. September 2015 af Ejgil Gammelgaard