1. testkamp vel overstået

Med kun et enkelt træningspas i benene og kun 5 spillere fra forårets trup var det med lidt bange anelser, at Varde lørdag tog hul på testkampene, inden det går løs i DS om 3 uger.

Første testmodstander var Ringkøbing, som vandt den jævnbyrdige kamp med 1-0, men efter en særdeles lovende indsats af det unge Varde mandskab, med 6 første årsseniorer og en enkelt u-19 spiller i truppen.

Lasse Kristiansen, der er rykket op som seniorspiller et år før tiden, viste glimrende takter i målet og på midtbanen var der fuld spilletid til tvillingebrødrene Niclas og Lasse Holm samt næsten fuld spilletid til Mathias Backs, alle 3 fra EfB. Fra egen avl fik Nicolai Tradsborg en god time som højre back, Peter Barfoed Brix spillede de sidste 45 minutter i midterforsvaret, mens Mads Falk Knudsen måtte udgå efter ca. 25 minutters spil på grund af fodproblemer. Endelig var Emil Rindom Hansen tilbage efter et halvt års studieophold “Down under”.

Holdets næste opgave er på lørdag, hvor modstanderen er FC Sønderborg, som også er med i DS pulje 2. Kampen spilles kl. 11.00 på Varde Fritidscenter.

Startopstilling 1. halvleg: Lasse Kristiansen – Daniel Eugster, Claus Jessen, Mikkel Rohde, Mathias Backs – Mads Falk Knudsen, Kasper Køhlert, Mikkel Knudsen, Lasse Holm – Emil Rindom Hansen og Niclas Holm.

Startopstilling 2. halvleg: Lasse Kristiansen – Nicolai Tradsborg, Peter Barfoed Brix, Søren Pallesen, Mikkel Rohde – Niclas Holm, Kasper Køhlert, Mathias Backs, Lasse Holm – Emil Rindom Hansen og Daniel Eugster.

 

18. Juli 2015 af Ejgil Gammelgaard